Sommerens lejre


God sommerferie!

Sommerferien er tiden for årets spejderhøjdepunkter – nemlig vores sommerlejre.

Troppen tager afsted mod Camønoen på Møn lørdag d. 7. juni. På vejen til Møn skal vi dog lige en tur under jorden på Stevns og op i vejret i Haslev. Mandag starter så den store vandring på Camønoen, hvor vi ruten går fra fra Nyord over Stege til den store finale på Møns Klint i slutningen af ugen. Det bliver en lidt anderledes lejr, hvor vi overnatter et nyt sted hver nat, nogle gange i shelter og andre gange i telt.

Ulvene skal afsted til Thurøbund spejdercenter i den sidste uge af sommerferien fra d. 5.-10. august. Thurøbund ligger ved Svendborg og er et sejle-spejdercenter. Så ulvene kommer nok til at lære alt om kanoer, optimistjoller, tovværk og sejl.

Indimellem afholder vi i uge 31 sommerferieaktiviteter på Klausdal for 20 af Herlevs skolebørn. Her giver Jonatan, Lukas, Magnus og Egon børnene en hel uge med spejderoplevelser.