Fantasiens magi


Filialen

Gruppeweekend 18. – 20. januar 2019

Kom og vær med på en sjov og spændende weekend. Alle aktiviteterne på weekenden har noget med weekends tema at gøre: Fantasiens magi, men også med det todelte tema Fantasi og Magi.

Alle familiespejdere, ulve, spejdere, rovere og ledere skal have en fantastisk magisk weekend sammen.
For spejderne, lederne og roverne starter lejren fredag d. 18. januar kl. 20.00 på Filialen og for ulvene starter lejren lørdag d. 19. januar kl. 9.30. Familiespejderne (med deres forældre) er velkomne til at deltage på lejren om lørdagen fra kl. 10.00 – 15.00.

Lejren holdes på: Filialen, Viggatorp 6, Stenløse og vi slutter alle sammen samme sted søndag d. 20. januar kl. 13.00.

Skriv en mail til Poul Dahl og tilmeld dig gruppeweekenden – senest den 16. januar 2019.
Prisen er 175,00 kr. pr. deltager og husk at du selv sørger for transport til og fra lejren. Familiespejdernes pris er 50,00 kr. pr. barn. Vi afregner ved ankomsten til lejren. I kan betale med MobilePay eller kontant.

Husk at medbringe sovepose, lagen, udendørstøj og sko, skiftetøj samt toiletsager. Hvis du har en lommelygte – så tag også den med.
Der findes nogle udendørs sovepladser på lejren. Så har du lyst til at sove ude en nat i januar – så husk liggeunderlag og varm sove-pose. Endvidere er det en meget god ide (faktisk noget alle skal huske) at have hjemmesko med. Man skal over en overdækket terrasse for at komme fra det ene hus til det andet. Så hvis ikke man skal have udendørs sko på og af efter 5 meter, er hjemmesko nok bedst. Selv for at komme på toilettet skal man lige udenfor. Se plantegning af filialen.

Plantegning af Filialen. 16 personer kan sove i udendørs hems’er oppe under loftet.

Vi ses! Stor spejderhilsen
Lederne