Gamer-nytårsweekend


flying_mario_vector_by_xplict91Godt nytår! Så er vi tilbage efter jule- og nytårsfejringen! Vi håber at I alle har haft en god juleferie, og er klar til et nyt år med masser af oplevelser.

Troppen mødes allerede 4. januar til et møde med luftigt møde og ulvene onsdag d. 6, hvor de skal ud i frost og sne.

Med nytåret skal vi også snart til den traditionelle gruppeweekend:

IRL Gamerweekend – Vær med i dit eget computerspil

Kom og vær med i dit eget computerspil – in real life. Nu får du en helt unik mulighed for at vise alle de tricks og snydekoder du har øvet dig på i de lange mørke vinterdage – bare i virkeligheden.

Alle familiespejdere, ulve, spejdere, rovere og ledere skal nemlig på gamer-gruppeweekend sammen.

For spejderne, lederne og roverne starter lejren fredag d. 15. januar kl. 20.00 på Høbjerghus og for ulvene starter lejren lørdag d. 16. januar kl. 9.00.

Lejren holdes på: Høbjerghus, Høbjerg Hegn 5-7, 3200 Helsinge
og vi slutter alle sammen samme sted søndag d. 17. januar kl. 13.30.

Familiespejderne er velkomne til at deltage på lejren om lørdagen.

Skriv en mail til Poul Dahl og tilmeld dig gruppeweekenden – senest den 11. januar 2016.

Prisen er 150,00 kr. pr. deltager, og husk at du selv sørger for transport til og fra lejren. Familiespejdernes pris er 50,00 kr. pr. barn. Vi afregner ved ankomsten til lejren.

Husk at medbringe sovepose, lagen, udendørstøj og sko, skiftetøj samt toiletsager. Hvis du har en lommelygte – så tag også den med.

Vi ses!