Spejd 365


Spejd365-aspiranterne.

Spejd365-aspiranterne.

Ved begyndelsen af november kastede en række af tropspejderne sig ud i et større projekt: De vil gå med spejdertørklædet hver dag i et helt år!

Dermed kan de få det mærke, der hedder “spejd 365”. Det simple formål med dette mærke er at synliggøre spejderbevægelsen og fortælle om den gode spejderoplevelse. Vi forventer, at man iført sit spejdertørklæde vil få mange henvendelser i det offentlige rum, og vi tænker, at man kan bruge denne “icebreaker” til at fortælle, hvor fedt og vigtigt det er at være spejder! Du kan læse mere om mærket her: spejd365.dk

Generelt skal man gå med tørklædet hele tiden, bortset fra når man er i bad eller hvis det kan være farligt. Så der skulle være god chance for at se flere spejdertørklæder til hverdag i Herlev og omegn.