Sund fællesspisning


Det kan være svært at holde gang i fællesskaberne, når man ikke må være for mange sammen. Lindehøj Kirke arrangerer fællesspisning for mænd en gang om måneden (se mere her, hvis du er interesseret).

I disse Coronatider kan det ikke lade sig gøre i de vante rammer i Birkholm Sognehus, men så er det jo heldigt, at Klausdals bålhytte står klar til brug. Her kan frokosten tilberedes og sættes til livs udendørs, hvilket jo er perfekt på en smuk forårsdag som idag.