Troppen på Møgelø og omegn


2016-06-26 14.39.42 2016-06-26 15.09.41 2016-06-26 21.58.45Vi havde lige fået fri fra skole, og søndag hoppede vi på toget i Høje Taastrup med kurs mod Ry ved Gudenåen. Gudenåen var vores mål, da vi her kunne få testet vores kanoevner.

Den første tur gik med al bagagen i kanoerne til vores base på Møgelø – en næsten øde ø, hvor der kun ligger fem huse, hvor to af dem er spejderhytter. Vi var derfor ganske alene på øen sammen med tre rådyr.

I løbet af ugen nåede vi at udforske øen, fiske, bade, konstruere vores egne dolke med skeder til og så lave bål til vores måltider og aftenhygge.

Som noget nyt, havde vi lånt nogle telt-hængekøjer, så vi kunne sove halvanden meter over jorden.

Som noget nyt, havde vi lånt nogle telt-hængekøjer, så vi kunne sove halvanden meter over jorden.

Midt på ugen var det tid til hike i kanoerne. Målet var Silkeborg med en overnatning undervejs. Første stykke gik hen over Juulsø og Borresø, mens den drilske vind gjorde det noget svært at komme frem. Da vi ved sekstiden nåede De små Fisk fandt vi plads i en shelter,  hvor vi kunne overnatte. Her blev kanoerne også afleveret, så det sidste stykke til Silkeborg foregik på gåben.

I Silkeborg var der tid til lidt kultur på o-løb rundt i byen og et besøg hos Tollund-manden inden turen gik hjem til Møgelø på en af turbådene.

Jonatan og her Magnus var bagermestre - og kanelsneglene smagte himmelsk.

Jonatan og her Magnus var bagermestre – og kanelsneglene smagte himmelsk.

Bagning i bålet skete vha. en gryde vendt på hovedet og dækket med gløder fra bålet.

Bagning i bålet skete vha. en gryde vendt på hovedet og dækket med gløder fra bålet.

Den sidste hele dag på øen bød godmorgen med regn i lange baner, men det gav heldigvis mulighed for at lave vores knivskeder færdige. Da solen kom frem kunne vi endelig hoppe i vandet og skylle noget af lejrens skidt af os, før turen gik til Himmelbjerget, hvor vi kunne nyde den fine udsigt over vores hjem i denne dejlige uge.

Katla og Kirstine i raskt trav mod toppen af Himmelbjerget. Vandringen gik fint, men vores motorbåd, drillede os også lidt denne aften.

Katla og Kirstine i raskt trav mod toppen af Himmelbjerget. Vandringen gik fint, men vores motorbåd, drillede os også lidt denne aften.

Emma og Thor med Møgelø i Juulsø i baggrunden.

Emma og Thor med Møgelø i Juulsø i baggrunden.